9. og 10. klasse for ordblinde

Kompetencegivende 9. og 10. klassesforløb for ordblinde

Om 9. og 10. klasse for ordblinde

For dig, der er ordblind og gerne vil have en kompetencegivende uddannelse med dansk, matematik, samfundsfag og engelsk som kernefag.

Tilrettelæggelsen tager særligt hensyn til ordblindes behov. Lærerne er specialuddannede, og der indgår elektroniske hjælpemidler i undervisningen. Derudover får du IT-programmer, der kan hjælpe dig med læsning og skrivning - nu og i fremtiden. Du får også forlænget tid til eksamen.

Forløbet varer et år, og undervisningen starter i august. Du har mulighed for at gå til eksamen i maj/juni.

Du skal være testet ordblind for at kunne gå på holdet. Er du endnu ikke blevet testet, kan du blive det helt gratis på Aarhus HF & VUC.
 

Fag og niveauer

I skemaet kan du se, hvilke fag og niveauer du skal have på 9. og 10. klasse for ordblinde.

Her kan du se læreplaner for alle AVU-fag

Kom i gang med 9. og 10. klasse for ordblinde

Ring på tlf. 8732 2500 (tast 1 og derefter 1) og hør nærmere om dine muligheder for test og ordblindeundervisning.

Roter venligst din telefon for at se siden