Aarhus HF og VUC logo
Søg
Close this search box.

HF Film

For dig, der drømmer om en fremtid inden for film, medier og visuel storytelling

Om HF Film

HF Film er et 2-årigt uddannelsesforløb i samarbejde mellem Aarhus HF og Potemkim – Den Jyske Filmskole i Aarhus.

På Aarhus HF tager du en 2-årig HF, og du kommer til at gå i en klasse med andre målrettede studerende, der deler dine kreative interesser. Du får mediefag på B-niveau og informatik på C-niveau.

For at sikre tid og rum til fordybelse i både de boglige og de kreative fag vil en del af den praktiske undervisning hos filmskolen Potemkim foregå uden for den almindelige skoletid, fx i en introuge før skolestart, på udvalgte weekends m.v. Vær opmærksom på, at der er deltagerbetaling for den del af uddannelsen, der foregår hos Potemkim.

Læs mere om adgangskrav, deltagerbetaling m.m. i vores brochure.

Om undervisningen hos Potemkim - Den Jyske Filmskole

Hos Potemkim lærer du at skrive, instruere og producere kortfilm, tv-serier til nettet, reklamefilm og musikvideoer.

Du prøver alt fra fashion photo shoots til journalistiske indslag. Du caster skuespillere, laver scenografi og sætter lys. Du lærer at bruge high-end kameraer og kreative apps som Photoshop og Premiere.

Du arbejder med Virtual Reality, video mapping og meget mere.

Du behøver ikke kunne noget af dette på forhånd, men du skal have viljen og lysten til at lære.

Fag og niveauer

I skemaet kan du se, hvilke fag og niveauer du skal have på HF Film. Der er studietur til Berlin på 1. år.

Din HF-eksamen er adgangsgivende til korte og mellemlange uddannelser som fx Multiplatform Storytelling and Produktion eller uddannelser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hvis din drøm er at læse videre på universitetet, kan du hos os supplere din HF-uddannelse med en overbygning (SOF), som varer et halvt år.

Her kan de se læreplaner for alle HF-enkeltfag.

Kom i gang med HF Film

Tilmelding

Læs mere om optagelse, adgangskrav og ansøgningsfrist.

Studievejledning

Studievejlederne sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål.

Priser & SU

Der er delvis deltagerbetaling på HF Film. Forløbet er SU-berettiget.