Optagelse på 2-årig HF
Optagelse på 2-årig HF
- Du søger om optagelse via optagelse.dk
- I din ansøgning skal du vælge et af de praktisk/musiske fag
Der gælder særlige forhold, hvis du søger om optagelse på: HF Film, HF Stage og HF for autister (ASF-klassen).
Kommer du direkte fra 9. klasse, skal du som udgangspunkt:
- have søgt om optagelse rettidigt
- have mindst 4,0 i gennemsnit af alle afsluttede standpunktskarakterer i 9. klasse
- have modtaget prøveforberedende undervisning i tysk eller fransk i 5.-9. klasse
- have aflagt folkeskolens obligatoriske prøver efter 9. klasse
- have afsluttet de obligatoriske prøver med et karaktergennemsnit på mindst 4,0
- have bestået folkeskolens afgangseksamen
Kommer du direkte fra 10. klasse, skal du som udgangspunkt:
- have søgt om optagelse rettidigt
- have mindst 4,0 i gennemsnit af alle afsluttede standpunktskarakterer i 10. klasse
- Have modtaget prøveforberedende undervisning i tysk eller fransk i 5.-9. klasse og aflagt prøve i faget
- Have fået undervisning i dansk, engelsk og matematik i 10. klasse og afsluttet fagene med skriftlig og mundtlig prøve
- have opnået mindst 2,0 i både dansk og matematik i 10. klasseprøverne
- Have aflagt prøve i fysik/kemi, biologi og geografi efter 9. eller 10. klasse
- have aflagt folkeskolens fælles 9.-klasseprøve i fysik/kemi, biologi og geografi eller 10.-klasseprøven i fysik/kemi
Ansøger du ikke direkte fra 10. klasse, skal du:
- leve op til kravene for optagelse direkte fra 9. eller 10. klasse eller have tilsvarende kvalifikationer. Hvis du ikke lever op til kravene, kan du optages efter en vurdering af dine faglige, sociale og personlige forudsætninger.
- Du kan også blive optaget med en Almen Forberedelseseksamen fra AVU.
- En HF-forberedelseseksamen fra FGU giver ligeledes adgang til 2-årig HF.
Du søger om optagelse via optagelse.dk
Vigtigt! Du skal først udfylde dette ansøgningsskema. Download det udfyldte skema og vedhæft det din ansøgning på optagelse.dk.
Du søger om optagelse på 2-årig HF for kursister med autisme via optagelse.dk (husk at krydse af i feltet vedr. forrang til ASF), og her skal du:
- Vælge mediefag som praktisk/musiske fag (det fag har vi valgt at udbyde til ASF-klassen)
- Ikke vælge fagpakke, det gør du først når du er startet på skolen
- Have aflagt prøve i fysik/kemi efter 9. klasse.
Frist for ansøgning til 2-årig HF var 1. marts kl. 12.00, men da vi har ledige pladser, kan du fortsat nå at søge.
Det er vigtigt, at du søger inden fristen, da fordeling af elever til de enkelte uddannelsesinstitutioner sker ud fra regeringens regel om elevfordeling, hvis der er flere ansøgere end pladser.
Hvis du fylder 20 år i 2025, er du automatisk sikret forrang til Aarhus HF & VUC, hvis du har os som førsteprioritet – men kun hvis du søger om optagelse inden fristen 1. marts!
Studievejledningen sidder klar til at råde og vejlede dig.
