Optagelse på Online
Optagelse på Online
Ansøgning om optagelse på HF Online sker som hovedregel via en samtale hos en studievejleder. Du skal bestille tid til samtalen, og til samtalen skal du medbringe eksamensbevis fra tidligere uddannelser fra og med folkeskolens afgangsprøve.
Det er også muligt at tilmelde dig maks. fire HF Online-fag via vores webshop. For at kunne tilmelde dig via webshoppen, skal du have dine eksamensbeviser som filer, idet de skal vedhæftes din ansøgning.
Ansøgning om optagelse sker via en samtale hos en AVU-studievejleder. Du skal bestille tid til samtale.
Til samtalen skal du medbringe skolebeviser fra tidligere uddannelsesforløb. Hvis samtalen foregår telefonisk, så sid klar foran din computer / device under samtalen, så du kan sende dine skolepapirer til os.
- Du skal du som minimum have været ude af folkeskolen et år, inden du kan søge om optagelse.
- For udenlandske ansøgere kræver vi som minimum dansk på 10. klasses niveau, Danskprøve 3 med høje karakterer (10-12) eller studieprøven.
- Hvis ikke du tidligere har gennemført et fag via online-undervisning, skal du opfylde følgende karakterkrav: Karakteren 10 eller 12 i dansk i 9. klasses afgangseksamen eller karakteren 7 i dansk i 10. klasses afgangseksamen.
- Du skal være over 25 år.
- Hvis du er under 25 år kan du kun starte, hvis du opfylder ét af følgende: Er enten selvforsørgende, deltidsbeskæftiget (min. 20 timer om ugen), i gang med HF-enkeltfag og ønsker faglig opkvalificering i højst ét AVU-fag hvert halvår, har en ungdomsuddannelse, men ønsker faglig opkvalificering eller er i gang med ungdomsuddannelse, men har behov for supplerende fag.
- Tilmelding til fag og niveauer på både HF- og AVU Online med opstart i august 2024 starter 2. april 2024.
- For at kunne starte skal du overholde følgende tilmeldings- og betalingsfrister.
Studievejledningen sidder klar til at råde og vejlede dig.