HF Kunst & Design

For dig, der ønsker at udleve dine ambitioner inden for det kreative felt

Om HF Kunst & Design

HF Kunst & Design er et samarbejde mellem Skolen for Kunst og Design og Aarhus HF & VUC. Her kan du tage en gymnasial eksamen på 3 år via HF-enkeltfag, som Aarhus HF & VUC udbyder og er ansvarlig for.

Du kommer til at gå i en klasse med andre målrettede studerende, der deler dine kreative interesser. Det 3-årige forløb år giver tid til fordybelse i såvel de boglige som kunstneriske og praktiske kreative fag.

Efter de tre år vil du stå med en gymnasial, adgangsgivende eksamen, og du vil have de bedste forudsætninger for at søge ind på designskole, arkitektskole, VIA Design eller andre kreative videreuddannelser eller alternativt blive afklaret på, hvilken kreativ uddannelsesvej der bedst passer til dig.

Læs mere om HF Kunst & Design i folderen: HF Kunst & Design.

Om undervisningen på Skolen for Kunst & Design

Skolen for Kunst og Design står for den praktiske undervisning (2 år) i de kunstneriske/praktiske fag 6 timer om ugen. Her lærer du først det gode kunstneriske håndværk (tegning, skitsering og
proces), og du kommer herefter til at beskæftige dig med f.eks. illustration, mode, collage, grafisk fortælling, arkitektur, designproces m.v.

Du behøver ikke at kunne tegne i forvejen for at deltage på Skolen for Kunst & Design, men det er vigtigt og 100% afgørende, at du har lyst til at gå i gang med at arbejde målrettet og engageret med dit kreative potentiale.

Fag og niveauer

I skemaet kan du se de fag og niveauer, du skal have på HF Kunst & Design. Der er studietur til Berlin på 1. år.

Hvis du ændrer uddannelsesønsker undervejs, kan du gennem dine valgfag på tredje år målrette dit HF-forløb til at søge ind på de videregående uddannelser, du har interesse for.

Her kan de se læreplaner for alle HF-enkeltfag

Kom i gang med HF Kunst & Design

Vil du vide mere om HF Kunst & Design, så kontakt studievejledningen.
Find ansøgningsskema og læs mere om optagelse, adgangskrav osv. under Søg om optagelse.
Der er deltagerbetaling på alle HF-fag og derudover koster det pr. halve år 5500 kr. inkl. materialer at følge den praktiske undervisning på Skolen for Kunst & Design. Forløbet er SU-berettiget. Læs mere under Priser & SU.

Roter venligst din telefon for at se siden