HF Musik

For dig der drømmer om en hverdag fuld af musik

Om HF Musik

HF Musik er et samarbejde mellem Musikskolen Frontsession og Aarhus HF & VUC. Her kan du tage en gymnasial eksamen på 3 år via HF-enkeltfag, som Aarhus HF & VUC udbyder og er ansvarlig for.

Du kommer til at gå i en klasse med andre målrettede studerende, der deler din lidenskab for musik. Det 3-årige forløb år giver tid til fordybelse i såvel de boglige som kreative fag.

Efter de tre år vil du stå med en gymnasial, adgangsgivende eksamen, og du vil have de bedste forudsætninger for at søge ind på en videreuddannelse.

Hør kursister fra HF MUSIK fortælle om deres hverdag her: Kursister om HF MUSIK

Læs mere om HF MUSIK i folderen: HF Musik.

 

Om undervisningen på Musikskolen Frontsession

Én gang om ugen får du musikundervisning af undervisere med tilknytning til Musikskolen Frontsession. Du vil blive undervist i SDS, musikproduktion, sangskrivning, sammenspil og hørelære.

Fire fredage pr. semester inviteres du til åbne jamsessions arrangeret af Musikskolen Frontsession. Her får du mulighed for at improvisere med elever fra HF MUSIK og Musikskolen samt andre af byens musikinteresserede unge.

Du starter andet og tredje år på HF MUSIK med en uges camp på Musikskolen Frontsession i Mejlgade. Der afholdes også en række weekend-camps, hvor du får mulighed for at fordybe dig i netop dét, der interesserer dig- f.eks. sangskrivning, musikproduktion eller sammenspil.

Fag og niveauer

I skemaet kan du se, hvilke fag og niveauer du skal have på HF Musik. Der er studietur til Berlin på 1. år.

Hvis du ændrer uddannelsesønsker undervejs, kan du gennem dine valgfag på tredje år målrette dit forløb til at søge ind på de videregående uddannelser, du har interesse for.

Her kan de se læreplaner for alle HF-enkeltfag

Kom i gang med HF Musik

Vil du vide mere om HF Musik, så kontakt studievejledningen.
Læs mere om optagelse, adgangskrav og ansøgningsfrist under Søg om optagelse.
Der deltagerbetaling på alle HF-fag og musikuddannelsen koster pr. halve år 5.750 kr. Forløbet er SU-berettiget. Læs mere under Priser & SU.

Roter venligst din telefon for at se siden