Aarhus HF og VUC logo
Søg
Close this search box.

Grøn Dag på skolen

Fredag d. 10. marts var der Grøn Dag på skolen – en dag i bæredygtighedens tegn.
 
Dagen var fuld af sjove og lærerige aktiviteter og workshops både i undervisningen og i pauserne. Eksempelvis kunne man lære at fikse sin cykel, lave bæredygtig mad eller prøve kræfter med upcycling af tøj og stofrester. Flere klasser var på skolens tag for at se solcelleanlægget, på affaldsindsamling i nærområdet eller på workshop for at lære at gennemføre basale reparationer af elektronik.
Pauserne summede af liv, hvor salgsboder med indsamlet tøj, stiklinger, bæredygtige kager etc. var linet op.
Takket være et kæmpe engagement fra både kursister og medarbejdere, blev der indsamlet 535 kg skrald og solgt for 8418 kr., som doneres til Røde Kors til fordel for jordskælvsofrene i Syrien og Tyrkiet.
 
Få et glimt af dagen her: Grøn Dag 2023