HF Musik

For dig der drømmer om en hverdag fuld af musik

Om HF Musik

HF Musik er et samarbejde mellem Musikskolen i FO-byen og Aarhus HF. Her kan du tage en gymnasial eksamen via HF-enkeltfag, som Aarhus HF udbyder og er ansvarlig for.

Du kommer til at gå i en klasse med andre målrettede studerende, der deler din lidenskab for musik. Forløbet giver tid til fordybelse i såvel de boglige som kreative fag.

Efter forløbet vil du stå med en gymnasial, adgangsgivende eksamen, og du vil have de bedste forudsætninger for at søge ind på en videregående uddannelse.

Læs mere om HF Musik i vores brochure.

Om undervisningen på Musikskolen i FO-byen

Én gang om ugen får du musikundervisning af undervisere med tilknytning til Musikskolen i FO-byen. Du vil blive undervist i SDS, musikproduktion, sangskrivning, sammenspil og hørelære. FO-byen udbyder flere forskelligartede musiktilbud til unge i Aarhus som bl.a. det benhårde musikkursus, ligesom de er en aktiv partner i både Aarhus Festuge og til SPOT-festivalen. FO-Byen samarbejder derudover med Aarhus Musikskole, og de har lokaler midt i Aarhus C. Undervisningen på HF Musik vil udover den ugentlige musikundervisning i FO-byen også indeholde camps.

Fag og niveauer

I skemaet kan du se, hvilke fag og niveauer du skal have på HF Musik. Der er studietur til Berlin på 1. år.

Hvis du ændrer uddannelsesønsker undervejs, kan du gennem dine valgfag målrette dit forløb til at søge ind på de videregående uddannelser, du har interesse for.

Her kan du se læreplaner for alle HF-fag.

Hør musik B-kursist fortælle om stort kor-projekt

Det lød vanvittigt godt, da 4 af skolens musikhold slog sig sammen i en flerstemmig udgave af We Are the World. Henover et par uger øvede holdene både hver for sig og sammen. Det kulminerede, da de optrådte til en fredagscafé foran både kursister og medarbejdere. 

Kom i gang med HF Musik

Tilmelding

Læs mere om optagelse, adgangskrav og ansøgningsfrist.

Studievejledning

Studievejlederne sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål.

Priser & SU

Der er deltagerbetaling på HF Musik. Forløbet er SU-berettiget.