Aarhus HF og VUC logo
Søg
Close this search box.

Lær os bedre at kende

Få et indblik i livet på skolen og fornem stemningen

Hør hvorfor vores kursister har valgt os

Kursisterne peger blandt andet på det kreative miljø, skolens centrale placering og den mangfoldige kultur

Det kreative

Du bliver en del af en skole med et kreativt miljø med mange aktiviteter. Vi holder jævnligt arrangementer, hvor vores kreative tilrettelæggelser optræder for resten af skolen, og rundt omkring på skolen vil du møde flere kunstneriske projekter skabt af kursister. 

Vi bruger også byen aktivt og har blandt andet deltaget i Aarhus Festuge med både koncerter, skuespil og kreative workshops. 

Én gang om året laver vi en stor musikteaterforestilling, som alle kursister kan deltage i, og som både kursister og medarbejdere nyder at samles omkring.

Det faglige

Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor du bliver udfordret ud fra dit eget udgangspunkt. Vi er blandt de bedste i landet, når det kommer til karaktergennemsnit på HF og kan helt sikkert også rykke dig fagligt.

Vi er en del af talentprogrammerne Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) og Projekt Forskerspirer, som nogle af vores særligt dygtige og nysgerrige kursister deltager i.

I det daglige kan du benytte dig af vores mange tilbud om hjælp og støtte, bl.a. studieværksteder, hvor vores dygtige lærere sidder klar til at hjælpe i en lang række fag.

Det sociale

Du bliver en del af et socialt miljø. hvor vi dyrker fællesskabet på både klasseniveau og på tværs af skolen. 

Hverdagen er krydret med fællessange, foredrag, fodboldturneringer, bordtennis, kor, fredagscaféer, perlepladeværksteder osv. 

Du kan deltage i det, du har lyst til, og kan også selv sætte initiativer i gang.

Grubler du over noget?